Når man bliver ældre, kan områderne omkring øjnene miste deres fasthed, hvilket kan medføre, at de øvre øjenlåg føles tungere. På samme vis kan der dannes poser under øjnene, som skyldes overskydende hud og fedt. Formålet med kirurgi er at fjerne overskydende hud og eventuelle fedtpuder.
Holdbarhed
I forbindelse med plastisk- og kosmetisk kirurgi arbejdes der med hud og det underliggende bløde væv, som er særligt følsomt over for påvirkninger udefra, såsom rygning, sollys og makeup. Af denne grund kan vi ikke garantere varigheden af resultaterne af operationerne. Dog vil vi kontinuerligt vejlede dig i, hvordan du bedst muligt kan pleje din operation i efterforløbet.
Det er vigtigt at bemærke, at rygning ikke er tilladt 4 uger før og 3 uger efter operationen i overensstemmelse med retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, da rygning kan øge risikoen for forsinket sårheling og infektioner.