BEHANDLING AF SVED

Behandling af sved med Botox/ Dysport®

Hvad er Botox/ Dysport®?

Både Botox og Dysport® indeholder botulinum A toksin, som har været benyttet siden 1980’erne. Stoffet bruges til behandling af netop øget svedtendens, spastiske lammelser og bliver brugt i kosmetiske rynkebehandlinger.
Til svedbehandling og kosmetiske behandlinger er doserne meget små og dermed ganske ufarlige.
I hudområderne hvor svedproduktionen er stor, injiceres Botox og Dysport® med en fin kanyle. Patienten kan mærke resultatet et par dage efter behandlingen. Behandlingen holder gennemsnitligt i 30 uger og herefter kan behandlingen gentages.
Til dags dato er Botox det mest brugte middel til kosmetiske behandlinger på verdensplan.

Hvordan fungere Botox/ Dysport®?

Frigivelsen af signalstofferne mellem nerve og svedkirtlerne bliver forhindret ved brug af Botox og Dysport®, da Botox og Dysport® hæmmer svedsekretionen. I løbet af 1-14 dage opstår effekten og holder gennemsnitligt i 7 måneder. For at bibeholde resultatet optimalt gentages behandlingen efter 12 uger. Følesansen i det området, hvor patienten er behandlet forbliver uændret.

Sikkerhed

Botox og Dysport® anses for at være ufarlig i de små doser som bruges til behandling af øget svedtendens. Det er vigtigt at huske at der kan opstå bivirkninger ved en injektionsprocedure. Bivirkninger kan komme i form af lokaliseret smerte, ømhed og blå mærker. I enkelte tilfælde kan feber og influenzasymptomer dukke op. Alle nævnte bivirkninger er midlertidige og forsvinder inden kort tid af sig selv.
Skulle der alligevel efter behandlingen ske en forværring af bivirkningerne eller opstå pludselige bivirkninger som synke- eller talebesvær, vejrtrækningsproblemer eller muskelsvaghed, skal patienten straks søge lægehjælp.
Botox og Dysport® er lægemidler som er godkendt i Danmark.

Før behandling

For at finde frem til området, hvor koncentrationen af de aktive svedkirtler er størst, smøres håndflader, armhuler og hudområder med jod og kartoffelmel. Der hvor svedsekretionen er størst, bliver blandingen af joden og kartoffelmelet sort og det er dette område som vil blive behandlet med Botox injektioner.
Ved behandling af armhuler må patienten ikke bruge deodorant. Patienten skal undlade at barbere sig i armhulerne i dagene op til behandlingen, da vi skal kunne lokalisere de aktive svedkirtler. Hårvæksten skal derfor være kort, men synlig.
Der er en risiko for øget hævelse i forbindelse med behandlingen, hvis patienten har taget piller som f.eks. Treo, Ibuprofen og Magnyl samt fiskeoliekapsler og visse naturpræparater, da disse præparater nedsætter blodets evne til at størkne.

Hvordan foregår behandlingen?

Det valgte område til behandlingen skal desinficeres. Herefter bruges en tynd nål til at injicere Botox og Dysport® ind under huden. Selve behandlingen tager ca. 10 minutter.

Er behandlingen smertefrit?

Behandlingerne i armhulerne gør ikke ondt og er stort set smertefrit. Er det derimod håndfladerne som skal behandles, er det nødvendigt at bedøve. Som patient er du også velkommen til yderligere selv at lindre følsomheden i området. På apoteket kan der købes en lokalbedøvende creme ved navn Emla. Smør cremen på en time før behandlingen og pak derefter det smurte område ind i husholdningsfilm.

Efter behandlingen

I den første time efter behandlingen bør det behandlede område ikke berøres, da Botox og Dysport® kan ved berøring påvirke andre muskler i området inden for den første time.
Efter behandlingen kan det behandlede blive rødt eller let hævet. I få tilfælde er der risiko for at kroppen bliver immun over for det aktive stof, hvilket betyder at man må droppe behandlingen helt, da hverken Botox eller Dysport vil have nogen effekt længere. I størstedelen af tilfældene kan patienten umiddelbart genoptage arbejde lige efter behandlingen.

Områder der kan behandles

Botox og Azzalure kan behandle armhuler, håndflader og områder hvor svedsekretionen er høj.

Kan alle behandles?

Patienter som tilhører følgende kategorier, bør ikke behandles med Botox og Dysport®: gravide, ammende, myastenia gravis, Eaton Lambert Syndrom eller andre muskelsygdomme. Patienter med inficerede områder med f.eks. et aktiv akne udbrud, bør vente med behandlingen til infektionen forsvinder af sig selv eller ved behandling. Endvidere bør patienten informere lægen, hvis patienten skal gennemgå eller har gennemgået en operation eller hvis patienten er i gang med antibiotikabehandling.

Til forundersøgelsen, hvor den mundtlige information gives, må der gerne tages en pårørende med som f.eks. en ven, familiemedlem eller lign.

Behandlingen kan finde sted samme dag som din forundersøgelse finder sted, da behandlingen ikke er omfattet af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om 2-dages betænkningstid.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klinikken på tlf. 22 24 44 23