Sunekos Performa
Hvad er Sunekos Performa?
Sunekos Performa er en injicerbar behandling, der bruges til at behandle mørke rander, poser og andre tegn på aldring under øjnene. Det er en unik behandling, bestående af hyaluronsyre og aminosyrer.
Sunekos Performa virker ved at stimulere produktionen af kollagen og elastin, genoprette hudens elasticitet, hydrere huden og forbedre hudens udseende. Det er en biostimulator, der hjælper med at genoprette hudens naturlige regenereringsprocesser.
Forundersøgelse
Inden du kan blive behandlet med Sunekos Performa skal du til en forundersøgelse ved os. Du er velkommen til at tage en ven eller et familiemedlem med til konsultationen.
Du vil modtage skriftlig information om behandlingens forløb, mulige bivirkninger og efterforløbet.
Inden du endeligt beslutter dig for om at få lavet en Sunekos Performa behandling, er det vigtigt at du føler dig velinformeret. Derfor kan du ifølge loven om kosmetiske behandlinger ikke blive behandlet, før mindst 48 timer efter forundersøgelsen. Vi kan samme aftale og booke en tid til dig efter 48 timer.
Før behandlingen
Det er vigtigt, at du ikke spiser kraftigt blodfortyndende medicin, fiskeolie som kosttilskud 10 dage før din behandling samt drikker alkohol eller spiser NSAID piller, som Ipren, dagen før din behandling. Disse retningslinjer er til for at undgå øget blødningstendens, som kan besværliggøre behandlingsforløbet.
Behandlingen
På behandlingsdagen vil du som det første få afrenset huden grundigt. Herefter vil vi tage et før billede af dig, dette vil vi gøre løbende, hvis du kommer til flere behandlinger, for at følge udviklingen i din hud. Selve behandlingen foregår ved at der injiceres små mængder produkt i området under øjnene.
NB: Det er muligt at tilkøbe bedøvende creme som skal påføres 30 minutter før selve behandlingen. Denne koster 50 kr og det aftales til forundersøgelsen, så der kan afsættes tid til dette.
Efter behandlingen
Du kan forvente af være hævet under øjnene de første 1-2 døgn, og du kan have små buler i de injicerede punkter. Da det er en injektionsbehandling vil der være risiko for blå mærker.
Du må bruge makeup allerede dagen efter din behandling.
Behandlingens effekt
Efter Sunekos Performa kan du forvente:
- At mørke rander og poser bliver mindre synlige.
- At huden omkring øjnene bliver mere stram og elastisk.
- At fine linjer bliver mindre fremtrædende.
- At huden bliver mere hydreret og glødende.
Det anbefales at der foretages 3 behandlinger med 3-4 ugers mellemrum. Efterfølgende anbefales du få vedligeholdelsesbehandlinger for at opretholde resultaterne hver 6-8. måned.
Bivirkninger
Sunekos Performa er en sikker behandling, når den udføres af en kvalificeret behandler. Vores kosmetiske sygeplejerske Emma er uddannet i netop denne behandling.
Behandlingen kan føre til nogle mindre midlertidige bivirkninger, såsom rødme, hævelse og sår.